&nbps;  
Forsiden Om Apparatur Køb Apparatur Arkiv Læsværdigt Oversættelser Links Bagsiden
 
APPARATUR


Marcin Baran (1963-)


  Marcin Baran er født i Kraków i 1963, hvor han stadig bor. Udover digte, skriver Baran essays og er med i kunstredaktionen for tidskriftet Przekrój i Warshawa. Baran debuterede i 1990, med digtsamlingen Pomieszanie og har siden udgivet en række bøger, hvoraf en er oversat til engelsk: Sosnowiec is like a Woman (org. Sosnowiec jest jak kobieta) fra 1992. Digtene der her er oversat, stammer fra en af Barans seneste digtsamlinger Destylat fra 2001.

Digtene er oversat fra polsk af forfatter B.G.Wroblewski, født 1962 i Polen, bosat i Danmark siden 1985, og oversætter Jakob Drong.
 



  KÆRLIGHED
EN VARIANT UMULIG AT EFTERLIGNE

Kvinden er lige kommet til verden. Manden
dukker op 7 måneder senere (den første af
mange forsinkelser?). Jorden drejer bevidst
sin 146 tusinde 102. piruet.

Kvinden (10 år) og manden (7 måneder yngre)
møder hinanden for første gang, da han besøger
byen, hun bor i. De ved ikke noget om det,
og det bliver nok sådan. Den sidste
repræsentant fra en aldrig opdaget art
af huleedderkopper dør uden noget afkom.

Kvinden (20) forladt, manden (7 måneders
forskel) afvist - kommer hver for sig til en eller
anden fest. De forlader stedet sammen. Luftens
koncentration af blypartikler bevirker
af huden bliver en lille smule mørkere.

Et år før de tredive er kvinden bekymret,
men også glad, fordi hun tog lidt på efter
det seneste svangerskab, manden derimod (stadig 7
måneders forskel) eftersom han er træt af alt, tænker,
at det er stor lykke, at hun er med ham.
Den fugtige vind river fat i en avis fra Genova,
og mens den trækker avisen henad fortorvet, banker
den rytmer af Jakuterstammens hemmelige sang.

Kvinden og manden er blevet 45 år (med syv-
måneders afstand) og med tungsind konstaterer
hun, at der var ingen grund til at slide sig ihjel for ham,
hvis han foretrækker at være alle steder, blot så
langt væk som muligt fra hende. Man har registreret
564. fanklub af sojabønnen.
Tre år efter hendes pensionering og et år efter
hans blodprop, heldigvis ikke så farlig, dagen før
hans 63. fødselsdag (hendes 7 måneder tidligere)
går kvinden og manden langsomt gennem byen,
de holder hinanden i hånden, de har det - vist nok -
godt. Biproduktet af en genetisk hokuspokus er
et antidotum mod en sygdom, som aldrig bliver til.

Kvinden ville være 76 år, men hun har allerede
være død i fem år, manden (stadig 7 måneder
yngre, eller alligevel 5 år ældre?) beder til hende,
sidder ved hendes grav, men erindrer efterhånden
mindre og mindre om deres første møde, hendes smil,
hendes hænder. Jorden gør sig klar til den 173 tusinde
862. bevidste omdrejning.








EN SØVNDRUKKEN ITALIENSK FORMIDDAG

Fem minutter før der sker noget
lister jeg altid af. Fly falder ned,
kvinder kommer til, når jeg ikke er der længere.
En gang blev jeg jagtet af et rundt lyn.
En kold kugle er gledet hen mellem
husenes mure lige efter mig.
Men det var en drøm. Min unge
gudfader dukkede også op i den.
Han var livlig på en trættende måde og vidste meget,
alt for meget - på trods af hans bratte død.
Samtalen gik ikke så godt,
han havde lange, blålige negle og et forskrækket
jakkesæt i en brun farve. Efter sigende er du derhenne
sammen med ham og alle de andre.
Mønter glitrer i dine store hænder, sandet
skummer i dit udsvævende hår, og kastanierødder
beskytter dig ikke mod kulden.









EN BALANCETEST

At tage imod hjerternes fjendtligheder, gadernes uvilje.
Verden er, som den burde være, fordi den er.
Længsel og begær ligeså, så nok om det.

At tro eller ikke at tro.
At forsone sig eller ej.

Aldrig at tale om trøst.