| &nbps; | |
| Forsiden Om Apparatur Køb Apparatur Arkiv Læsværdigt Oversættelser Links Bagsiden | |
|
|||
|
| Valerio Magrelli er født 1957 i Rom. Udover digtsamlingen Nature e venature (Mondadori 1987), som der her er oversat et udvalg fra, har Valeri skrevet Ora serrata retinae (titlen er latinsk og markerer en lysfølsom membran i øjet), Feltrinelli 1980, Nature e venature ("Naturer og forgreninger af årer"), Mondadori 1987, Esercizi di tiptologia ("Øvelser i bankesignaler"), Mondadori 1992 og Didascalie per la lettura di un giornale ("Undertekster til læsning af en avis"), Einaudi 1999. Magrelli har derudover redigeret flere bøger, fx Poeti francesi del novecento ("Franske digtere i det tyvende århundrede"), 1991 og har bl.a. oversat René Char, Francis Ponge, André Gide, Pierre Marivaux og Paul Valery til italiensk. Magrelli er også bidragsyder til diverse antologier og tidsskrifter, ligesom han er oversat i bogform til seks sprog. Magrelli har studeret filosofi ved Universitetet i Rom og filmvidenskab ved Sorbonne. Han underviser p.t. ved Universitetet i Pisa og arbejder som litteraturkritiker. Han har modtaget priser både for sine oversættelser og for sit eget forfatterskab, bl.a. en af de litterært set mest prestigefyldte, nemlig Montaleprisen. Digtene er oversat fra italiensk af Annemette Kure Andersen, født 1962, cand. mag. med speciale i ny italiensk lyrik, forfatter, oversætter, foredragsholder mv. |
Hvis jeg for at ringe til dig må dreje et nummer forvandles du til nummeret, du bestemmer hvordan rækkefølgen skal kombineres for at du svarer. Tretallet som gentages, nitallet på trediepladsen, angiver et eller andet ved dit ansigt. Når jeg leder efter dig må jeg tegne din figur, jeg må frembringe de syv tal som svarer til dit navn indtil den levende stemmes penge- skab bliver åbnet. * Pludselig, medens jeg er i færd med at tale, fordrejes samtalen af en påvirkning af lydbølgerne, fordobler den, får en helt ny verden til at åbne sig i det hørtes mørke rum. Jeg ser mig selv i lodret stilling, søvngængeragtig, svajende i en fuga af stemmer tvillinger, sammensnørede, overraskede over den indbyrdes forbindelse. Jeg hører det underjordiske uhyres sprog, den skrækindjagende sammenfletning af ord, sætninger, det mangehovede og vanskabte udyr som kalder på mig nede fra dybet. Jeg vil gerne en dag blive til marmor ikke mere have nervesystem eller tråde af sener og årer. Kun mørtel tørret i luften, skyet, brændt kalk, tunikaen med riller frembragt af en vind der ikke blæser. Ikke alt er således mistet hvis endog den gregorianske tidsregning hver fjerde år forbereder et restudsalg. Tidens omsorgsfulde overskud må opfattes som en naturlov der vidner om forsigtighed som stiller enhver ting en skudårsgave i udsigt. En fure, af samme type som på støbte plasticforme, deler mig i to. Den ene side agerer naturligt er tilhænger af det spontane, er spontaneiteten i egen person, handling uden bekymring. Den anden er inaktiv, den syge som lider uden nogensinde at blive helbredt, rum for rekreation. Også visse domsafsigelser lod den levende blive forbundet med et lig, men ikke sit eget. Altså forekommer denne lammelse som plager halvdelen af kroppen, at være årsagen til at sjælen bøjes og hældes på skrå. Hvordan legemliggøres bølgen? Under vandoverfladen, hinden, det yderste cellelag, hersker gennemsigtigheden. Intet får man øje på, der er kun materien som fortsat løber med en farve i bevægelse, evig. ROSEBUD Jeg prætenderer ikke at sige ordet som slynget ud fra hjertet passerer igennem de tolv hullede økser helt indtil det gennemborer prætendentens hjerte. Jeg tegner mit mål op omkring det ramte objekt, jeg rammer ikke mærket med et pletskud men afmærker det som jeg rammer, jeg snyder, jeg vælger mit centrum efter at have skudt og som med et defekt våben hvis skavank jeg allerede kender, sigter jeg nu mod målet. Hvis tyngdekraften, den vertikale, er jordens erindring som kalder tingene til sig for at huske dem, er ængstelsen min erindring, kraft som ikke er kærlighed men tilbedelse af belejringen. Jeg føler dens truende pression medens trykket klemmer mig sammen i en skruestik hvor jeg slag efter slag bliver udhamret jern banket ud. Se da tidens abstrakte støden imod mig, styrtende ned i den sorte puls slag, magnetiseret ambolt.
Apparatur, Kastrupvej 96, 1. th., 2300 København S. E-post: apparatur@mail.dk, Giro: 60048398