Romanuddraget er oversat fra amerikansk af Martin Glaz Serup efter William S. Burroughs: Ghost of Chance (opr. 1991, her fra Serpent's Tail 2002).    




NICK GRENELLI ER meget behåret, med sorte hår på bryst, ryg og skuldre. Han bliver nødt til at barbere sig to gange dagligt. En morgen vågner han og opdager at hans hår går ned over ørerne, og mindst fire dages sort skægvækst i ansigtet. Håret på hans krop og arme er også meget længere, og der er en kildrende fornemmelse i hans hud, som kan han mærke hårene vokse. Rystet barberer han sig og laver en kop kaffe. Siddende på verandaen i sit hus i Miami, lægger han mærke til at han har fældet hår fra sine underarme og bagsiden af sine håndled på bordet, en film af fine sorte hår, og så med en gysen lægger han mærke til at hårene bevæger sig, vrider sig som bittesmå levende tråde, små sorte orme faktisk. 'Min Gud!' udbryder han, og i dét øjeblik bærer en kastevind hårene over muren, der omgiver hans veranda, ind i den blå himmel. Den følgende dag, da han vågner, er der en film af hår foran hans øjne, og da han bevæger sig i sengen, kan han mærke en pude af hår under sin krop. Hans næse er kvalt i hår, og hans øjenvipper og øjenbryn dækker hans øjne. Med et skrig løber han ud på badeværelset: hans ansigt er fuldkommen dækket; store bundter af hår skyder ud fra hans ører, fra håndfladerne, fra undersiden af hans fødder. Og hårene er i live, de vrider og snor sig med hver sit liv. Håret er groet igennem hans kinder og gane ind i hans mund og svælg.SUNDOWN SLIM VÅGNER op på en madras på trafikøen der deler New Yorks Houston Street ved Bowery. Han er tilsyneladende dækket af en pelsfrakke. Han sætter sig op, groggy, og opdager at pelsen er inden under og ikke uden på hans tøj, spirende ud igennem åbningen i hans skjorte, fra hans ankler og hans hals. Han børster hår ud af sine øjne. 'Nå,' beslutter han sig, 'måske har jeg delirium.' Han mærker efter i vestelommen. En betryggende fold: to dollars. Nok til en kvart sherry. Han kommer tumlende på benene og klarer den over Houston og går ned af Bowery til en vinhandel. Ejeren glor på ham med kold misbilligelse. 'Hør, det er ikke fastelavn.' 'Hva'?' 'Hvad forestiller du, den afskyelige snemand?' Slim lægger sine to dollars på skranken. Men i stedet for at samle pengene op, stirrer ejeren på skranken hvor nogle hår er faldet af Slims hænder og håndled og nu snor sig, vrider sig og skyder lange slyngetråde ud fra sig med hvide rødder. Ejeren begynder at bakke med udtalt lede. 'Få røven med dig og ta' dine penge med!' Forvirret tumler Slim ud på gaden. Han føler en mærkelig kildrende fornemmelse over hele kroppen. Hår vokser ud af hans gylp. Hans næse er tilstoppet af hår. Han kan dårligt trække vejret. Folk stirrer på ham og træder til side. Hårene vokser. Han begynder at flå i sit ansigt og sin nakke, og hårene kommer ud i store totter og driver væk på en kold forårsvind.NICK GRENELLI OPSØGER sin læge. Lægen er rystet, men prøver at dæmpe situationen ned. 'Jeg sværger på at de lever. Se!' Lægen nægter at se. 'Det er bare differentiel elasticitet. Det er ganske enkelt en ubalance i kirtlerne, der let kan rettes op med et passende hormon-supplement. Du bliver nødt til at tage på hospitalet for at blive undersøgt.' Lægen har hørt om andre tilfælde, men har ingen idé om hvorvidt der findes en behandling. Han husker at have læst om et tilfælde, hvor en kvinde blev dækket af et pludseligt udbrud af kropshår. Der groede endda hår på hendes håndflader og sålerne på hendes fødder. Den vagthavende læge kaster et enkelt blik på Nick, og beordrer ham i isolation.SLIM FALDER SKRIGENDE om på kantstenen, og imens han skriger bølger hårene ud af hans mund og stikker af. To strissere nærmer sig, så stopper de. 'Hvad satan? Der vokser hår overalt på ham.' 'Vi må hellere ringe efter en ambulance og holde os væk fra ham.' 'Hår siger du?' En mumlen af stemmer på linjen. 'Hør her. Rør ham ikke, men tab ham ikke af syne. Vi er der om tre minutter.' Sirenerne hyler, ambulancen kører ind til siden. Mænd i kedeldragter med masker og beskyttelsesbriller stiger ud. De griber Slim med behandskede hænder og skubber ham ind i ambulancen. Strisserne kigger på ambulancen da den kører væk, og ryster på hovedet.BUTIKSEJEREN KIGGER PÅ de sprællende hår på sin skranke. 'Det ligner en eller anden slags orm.' Pludselig skyder et af hårene frem og fæstner sig i hans tommelfinger. 'For satan i helvede!' Han flår håret ud, men en lille rod bliver tilbage, og han mærker en kildrende fornemmelse sprede sig fra hans tommelfinger op gennem armen.DOKTOR PIERCE VÅGNER fra et mareridt. En gigantisk, behåret edderkop sidder på hans ansigt og kvæler ham. Skælvende tænder han lyset og går ud på badeværelset. Hans ansigt er dækket af hår der vrider sig, med små kroge med modhager for enderne. Telefonen ringer. Overvældet af rædsel, med stemmen dæmpet af de hår der blokerer hans hals… 'Doktor Pierce?' 'Ja.' 'Doktor Mayfield her. Du sendte en patient herind i dag? Nicola Grenelli?' 'Ja.' 'Vi har fået en opringning fra Atlanta. Det ser ud til at han lider af en ny sygdom, og enhver der har været i kontakt med ham, er i fare for at blive smittet. Jeg foreslår du kommer ind så hurtigt som muligt for at blive testet.'i

i Tænk på sygdommens historie: den er så gammel som livet. Så snart noget kommer til live, er der noget der venter på at syge det. Forestil dig at du var i virusens sko, ville du ikke gøre det samme? Hvordan, hvornår og hvor startede malaria? De siger at AIDS er en simpel variation af visnavirussen, der optræder naturligt hos får, og altid er fatal. (Jamen dog, har de fårehyrder nu været uartige igen?) Og nogle siger at syfilis fik sin start fra en landsbytosse der knaldede en lama. Og de frygtede SEP'er. Nogle af kroppens organer åbner kontorer og vokser på egen hånd: enorme hjerner i 200 liters olietønder, en kæmpe nyre der kan bruges til dialyse. Det er en syg skid, der ikke skider nogen noget godt. Den mest frygtede SEP er Pikkene. Ikke en svulst, husk det, bare en stor pik der fortsat bliver større. Lugten, klam, rådden og kvælende, er som noget indespærret i århundreder under en glasklokke. Pikken er allerede 90 centimeter lang, og selv imens offeret ser til, ryster den og vokser, smørelse driver fra de fire sprækker i dens hoved. Tingen pulserer med afskyeligt behov: 'Gnid mig! Gnid mig! Gnid mig!' Desuden kan offeret ikke forhindre sin hånd i at gnide smørelse rundt på spidsen af sin pik. Tingen ejakulerer, øjeblikkeligt, kaster sæd imod loftet og vrider offerets udtjente krop i rykvise, smertefulde spasmer. Han kan mærke væv og knogler opløse sig, trukket ind i testikler store som baseballs. I den sidste fase er offeret reduceret til en puppe hægtet på en gigantisk penis; kun hans hoved bliver tilbage, smykket med en halskæde af pubeshår. Så er der luftbåren AIDS og de ligeså dødelige Afstødninger, hvor immunforsvaret tager kontrol over kroppen og først afstøder tarmbakterier, så al mad og endelig indvoldene, afstøder ét organ efter det andet. Ofre kan identificeres på deres ansigter, fastfrosset i en maske af afstødning, og på deres klodsede, rigide kropsholdning, som var de lavet af glas. Disse ofre isolerer sig i improviserede beholdere - kasser, telte, under plasticlagener, et utal af masker og handsker - alt sammen sprøjter de konstant med et desinfektionsmiddel, indtil de bukker under for anoreksi, dehydrering og indre afbrydelse. Der er også dyresygdomme: miltbrand, mund- og klovsyge, ondskabsfuld hundesyge og andre virale sygdomme. Med udgangspunkt i Madagaskar, blev jordens kvæg stort set tilintetgjort. Får klarede sig lidt bedre, decimeret af en variation af visnavirussen. Svin og geder virkede mere modstandsdygtige, og af en eller anden grund var de vilde arter oftere immune. Dog døde der millioner af hunde og katte, hvilket var godt det samme, da der ikke var ejere tilbage til at fodre og pleje dem. Der er ingen tvivl om at der kunne være fundet helbredelse og vacciner, hvis man ser bort fra det overvældende antal patienter, og den deraf følgende mangel på tid til selv minimal pleje, for slet ikke at tale om forskning, og, mere afgørende, manglen på kvalificeret personale til at implementere forskningen. Videnskabsmænd, teknikere, computerprogrammører, matematikere og teoretikere er stort set blevet udslettet af den selektive pest kendt som Tænke Sygdommen (eller Ægge Hovederne). Tænke Sygdommen er karakteriseret ved isolationen af hjernebarken fra enhver motivation. Så hvad gør en computer, hvis der ikke er nogen programmør til at programmere den? Ingenting. Og det er hvad ofrene for Tænke Sygdommen gør, gentager de samme formler og teorier igen og igen, som ridsede plader. Vores valg af våben imod virusen er immunisering… immunisering… imunisering… våben våben våben… valg valg valg. Uden motivation… ikke i stand til at udføre det simpleste… tage tøj på, spise… henslængt i eget urin og egne ekskrementer… må mades… ikke tid, ikke personale til det formål… afskrive dem sammen med katatonikere og andre i den sidste faste… ingen til at se efter dem der ikke kan eller vil se efter sig selv…