|
|
|
Solen (Die Sonne) Daglig kommer den gule sol over bakken. Skøn er skoven, det dunkle dyr, mennesket; jæger eller hyrde. Rødlig stiger fisken i den grønne dam. Under den runde himmel sejler fiskeren sagte i den blålige båd. Langsomt modnes druen, kornet. Når dagen stille går på hæld, er et gode og et onde beredt. Når det bliver nat, hæver vandreren sagte de tunge øjenlåg; udbryder solen fra en mørkere slugt. Klage (Klage) Søvn og død, de mørknende ørne ombruser natten lang dette hoved: Menneskenes gyldne portræt opsluger evighedens iskolde bølge. Mod grufulde klipper knuses den purpurne krop. Og den dunkle stemme klager ud over havet. Stormfuldt tungsinds søster sé, en ængstelig båd synker ned under stjerner, nathimlens stiltiende åsyn. I Østen (Im Osten) Vinterstormens vilde orgler ligner folkeslagenes mørkere vrede, slagets purpurrøde bølge, den bladløse stjerne. Med sønderbrudte øjenbryn, sølverne arme vinker døende soldater til natten. I skyggen af den høstlige ask sukker de dræbtes genfærd. Tornede vildnis omgiver byen. Fra blødende trin jager månen de forfærdede kvinder. Vilde ulve brød gennem porten. Grodek (Grodek) Om aftenen genlyder de høstlige skove af dødelige våben, de gyldne sletter og blålige søer, hvor over solen dystert ruller; omfavner natten døende krigere, deres knuste munds vilde klage. Dog, stille samler sig i engene røde skyer, hvori en ond gud bor, det udgydte blod, månens kølighed; alle gader munder ud i sort forrådnelse. Under nattens og stjernernes gyldne grenværk vakler søsterens skygge gennem den tavse lund, for at hilse heltenes genfærd, de blødende hoveder; og sagte lyder i sivene høstens dunkle fløjter. O stoltere sorg! I, metalliske altre - i dag nærer åndens hede flamme en større smerte, de ufødte slægter.
Apparatur, Kastrupvej 96, 1. th., 2300 København S. E-post: apparatur@mail.dk, Giro: 60048398 |
|
||||||||||||||||